|
Ved en stor fest på Level i indre København den 14. august blev 35-årige Germany vinder af Out & About’s skønhedskonkurrence for bøsser.
Tekst: Michael C.T. Andersen
Foto: (C) Guyshots.dk & Jakob Hedegaard
|
 |
|
Aftenens jury bestod af Britt Bendixen, Sandra Day, Marquis Marcel de Sade og Nikolaj Vraa, der på
underholdende vis gav kritik og stemmer til MrGay.dk-deltagerne efter første disciplin, Talentshow.
Det var op til de knapt 300 fremmødte og feststemte tilskuere at stemme på deres favoritter ved de
to næste discipliner, Underwear/Beachwear og Freestyle.
|
|
|
Vinderen Germany scorede point på sin
maskuline fremtoning, da han strippede i
Talentshow, og for sit romantiske sind,
da han reciterede om ulykkelig kærlighed
på sit franske modersmål under Freestyle.
|
 |
|
27-årige Zahid løb med anden pladsen. Han
begejstrede med at fremvise sin feminine side under Talentshow, hvor han fremførte en flot, orientalsk dans iklædt et eget design,
der mest af alt lignede en brudekjole – meget vovet.
Ved Freestyle fik man til gengæld hans maskuline side for fuld
udblæsning, da han fremførte et energisk og vandsprøjtende stripnummer, der fik publikum til at skrige af begejstring.
|
 |
|
Både Germany og Zahid nærede et ønske om at vise, at det københavnske bøssemiljø er multietnisk, og det må siges, at deres budskab trængte igennem.
|
|
|
22-årige Guffi løb med tredjepræmien ovenpå et flot udtænkt James Bond-show, som
inkluderede medbragte Bond-piger hvis skønhed formodentligt var spildt på aftenens hovedsageligt homoseksuelle publikum.
|
 |
|
I pauserne mellem de syv MrGay.dk-deltageres optrædende, var der fræk og flabet underholdning af
London-stripperne Chip & Paul Grant. |
|
|
Også de professionelle og underholdende
konferencierer Ricky Lee & Fru Bergman
bidrog til den gode stemning ved at kyle
lidt parykker og vilde kostumer på og give
den som Illusions og Charles G. med sange,
som alle kunne synge med på.
|
 |